Det er populært at tage et sabbatår, og det er i dag noget, som mange vælger at benytte sig af, inden du for alvor går i gang med voksenlivet og tager en uddannelse eller finder et arbejde. Men hvad skal man lige lave i sådan et sabbatår? Vi kommer her med 5 gode ideer til, hvad du kan lave i dit sabbatår.

Tag på højskole

Et højskoleophold kan være en god idé, hvis du ikke helt ved, hvad du gerne vil. Det kan nemlig hjælpe dig med at afklare din fremtiden, uden at du har karakterer og eksamensræs hængende over hovedet. Et højskoleophold giver nemlig mulighed for personlig udvikling, og det kan gøre dig klogere på, hvad du godt kan lide og hvad du gerne vil bruge dit liv på. Det giver dig et åndehul, hvor du møder en masse nye venner, udfordrer dig selv, rejser til udlandet og får en masse fede oplevelser, hvor fællesskabet er i fokus. Det giver dig også mulighed for at udøve en hobby sammen med ligesindede. Hvis du f.eks. gerne vil prøve kræfter med teater, musical eller musik, kan vi anbefale Højskolen Snoghøj, som ligger nær Fredericia og Middelfart.

Få et job og tjen penge

Mange vælger at bruge deres sabbatår på at arbejde og tjene penge. Det kan f.eks. være fuldtidsarbejde i butik eller på fabrik eller et aften-/weekendjob på restaurant eller café. Der er mange muligheder for at tjene gode penge i et sabbatår, hvis du gerne vil have en opsparing, f.eks. til at rejse, tage på højskole eller noget helt tredje. Du kan også vælge at arbejde i udlandet. Mange drømmer f.eks. om at rejse rundt i USA, Australien eller England og så kombinere det med at arbejde rundt omkring. Det giver mulighed for både at opleve kulturen og samtidig tjene penge løbende til næste stop på rejseplanen.

Tag ud at rejse

Mange, som tager et sabbatår, har et ønske om at komme ud at rejse, at opleve noget nyt, møde nye kulturer og få nye venner. Det kan gøres på mange forskellige måder. Du kan f.eks. rejse rundt som backpacker med alt dit grej på ryggen. Du kan også vælge grupperejser med andre ligesindede eller en jordomrejse gennem et rejsebureau, som tilbyder forskellige pakkeløsninger, destinationer hele verden rundt. Hvad der er realistisk, afhænger selvfølgelig af, hvilket budget du har til rådighed, hvad dine drømme er, og hvor lang tid du kan afsætte. Verden byder på mange eventyr, som bare venter på dig.

Arbejd frivilligt

Frivilligt arbejde er en god løsning, hvis du vil opkvalificere dig eller samle point til et videre forløb. Det kan give dig en meningsfuld pause fra studiemiljøet, hvor du kan møde andre mennesker og opleve hvordan de har det og lever. Det kan tilegne dig personlig udvikling, en masse ny viden og en masse erfaring af smide i en kvote-2-ansøgning. Der er generelt mange muligheder, da der altid er organisationer som søger frivillige. Frivilligt arbejde kan også kombineres med rejser i udlandet, hvor du rejser til et land, hvor de har brug for ekstra hænder, f.eks. til undervisning, kvinderettigheder, miljø/økologi eller arbejde med vilde dyr. Her er der også forskellige organisationer, som har et bredt udvalg af muligheder for frivilligt arbejde i udlandet.

Lær et nyt sprog

Har du brug for at lære et nyt sprog til dit videre studieforløb eller arbejde eller vil du bare gerne blive bedre til et bestemt sprog, som du holder af? Så kan du bruge et sabbatår på at studere det. Det giver dig fred og ro til at gå i dybden med det, så du bliver mere sikker i det og dygtigere til det. Man kan vælge sprog som enkeltfag på et kursus, online kursus eller via en app – eller du kan rejse til det lang, hvor man taler sproget, så du kan opleve kulturen, bruge sproget og til sidst bliver så god til det at du drømmer på sproget.