Teamudvikling baseret på jungianske arketyper og hjerneforskning
Teamudvikling er et vidt begreb. Mange har sagt meget om det, men der er alligevel en vis grad af konsensus om, hvad det grundlæggende handler om. Uanset om man tænker i One Team Mindset, Belbins team roller, Lencionis forhindringer for effektivt samarbejde, fem faktor modellen eller andre gængse alternativer, så er der dog en kerne, der går igen: Det handler om at kende hinanden bedre. Ikke på alle måder – vi danskere blander sjældent arbejdsliv og familieliv – men kende hinanden bedre på de punkter, der har betydning for vores evner til samarbejde.
Persontype tests er et hurtigt værktøj, der giver et nyt sprog
Teambuilding- og teamudviklingsbureauet The Tribe har en base af antropologer, der ikke er blinde for de udfordringer samarbejde kan støde på, men de vil hellere fokusere på det positive. Lang erfaring med at styrke samarbejde i teams har lært dem, at mange kommer længere, hurtigere, ved at se på det, der virker. Selvfølgelig kan man blive nød til også at tackle det svære – så som manglende tillid kollegaer eller medarbejder / chef imellem – men det er altid en god ide, at lægge ud med noget positivt. Derfor har The Tribe primært grebet fat i to systemer for teamudvikling: Enneagrammet og et nyt moderne system kaldet Praice, baseret på jungianske arketyper, positiv psykologi og ny hjerneforskning.
Team udvikling kræver et sprog og et fokus
De nævnte værktøjer, Enneagrammet og Praice, starter begge med en personlighedstype test, men deres store styrke er, at de har blik for de sociale sammenhænge, vi som mennesker og kollegaer indgår i. Men lærer ikke bare om sig selv igennem disse tests, man bliver også væsentlig klogere på sig selv i det arbejdsfællesskab, man er en del af. Sproget er typerne og de adfærdskarakteristika, der typisk kendertegner hver type, og fokus er de dynamikker, der typisk udspiller sig imellem mennesker af forskellige typer. Ad den vej øge teamet hurtigt sin forståelse af både sig selv og hinanden, får rettet fokus det rigtige sted hen – på samarbejdet – og får et sprog for et sprog for at tale om det via et kendskab til typerne.
Hvad er forskellen på disse værktøjer og andre mere velkendte persontypetests?
Du har sikkert hørt om, eller måske brugt, MBTI – Myers Briggs Type Indicator, JTI – Jung Type Indicator eller f.eks. DiSC. Disse tests har det til fælles, at testen er personlig; man svarer på egne vegne, og man kan – i hvert fald i princippet – svare det man tænker, modtageren gerne vil høre / leder efter. Enneagrammet og Praice adskiller sig ved at have et klart fokus på ens personlige, herunder kollegiale, netværk. Og en del af en Praice test er endda, at ens netværk inviteres til også at besvare en test på ens vegne – således at deres oplevelse af dig som kollega bliver en del af testen. Det giver en helt anden styrke og troværdighed, og gør resultatet mere retvisende og brugbart.