Sådan ser rav ud i UV lys

Når du bruger en lygte med UV lys kommer ravet til at skinne i en meget gul farve og det er derfor mange gange lettere at finde rav om natten i stedet for om dagen mens der er lyst.

Ravlygte eller rav pandelampe ?

Hvis du går på strandene og vil gå med en ravlygte i hånden, hvilket de fleste gør så er en alm. ravlygte fin men vil du gerne have hænderne fri feks. hvis du samler rav op i vandet ved hjælp af en rav kese er det er stor fordel med en rav pandelampe da det kan være svært at styre både en ravkese og en ravlygte.

Sæt ravjagten ind med en rav pandelampe

I lang tid har det været en rigtig sjov beskæftigelse at gå på jagt med en metaldetektor. Det har været en perfekt udendørs aktivitet, som har kunnet få tiden til at gå for de store som små. Nu er turen for alvor kommet til de personer, der gerne vil finde flere ting i naturen, og som elsker havets brus. Ravjagten er sat ind.

Rav pandelamper er et super værktøj til dig, der elsker at gøre lidt ekstra ud af dine hobbyer. Det er lidt svært at gå på jagt efter metal uden en metaldetektor, men når det handler om at finde rav, så kan man egentlig godt gå rundt langs vandkanten på stranden og finde de smukkeste stykker rav uden noget udstyr.

Dem, der aldrig har fundet rav, vil ret sikkert have svært ved at se rav med det blotte øje og vil nok også få bidt i en del sten for at tjekke, om det nu også var rav, der er fundet. Uanset hvilken måde du vælger at gå på ravjagt på, har det ligesom med metaldetektorer vist sig at være spændende for både voksne og børn.

Hvorfor gå på ravjagt ?

Ravjagt er en genial måde at få hele familien med ud i naturen. Det kan være svært at få nok frisk luft i en travl hverdag, hvor størstedelen af timerne ofte bruges på et kontor eller i et klasselokale, og når vi har fri, ender vi ofte med en tablet i hånden eller foran computeren. Med ravjagt er der et mål med den lange travetur på stranden, og man får ofte børnene med på ideen, når det hele minder lidt om en skattejagt. Det kan være svært at overtale de unge mennesker på en strandtur, hvis det er på grund af naturoplevelsen og den friske luft alene.

Hvor kommer ravet fra ?

I juratiden for ca. 200-225 millioner år siden så jorden helt anderledes ud, end den gør i dag. Der var ingen mennesker, men stort set træer over det hele. Nogle meget større end dem vi kender i dag. Der var også et helt andet dyrerige end i dag, bl.a. kæmpestore insekter og helt andre dyrearter.

Nogle af de kæmpe store grantræer, hvoraf man mener, de største har været omkring 30-40 m høje, var ”ravtræer”, som for længst er uddød. De ”svedte”, som vores grantræer også gør, med harpiks. Dette harpiks blev ført ud i havet eller endte i søer, eller også blev det siddende på træet, når det væltede. De forskellige klimatider, som forløb over mange millioner år, gjorde, at harpiksen lå dækket af is, vand og sand. Efter istiden, hvor isen smeltede, blev harpiksen, der nu var omdannet til rav, langsomt frigjort fra havbunden, blandt andet under storme. Når harpiks bliver til rav, sker det ved en hærdningsproces, hvor harpiksen gennem millioner af år afgiver sine opløselige forbindelser (terpener) og der sker en polymerisation. Harpiksen ligger i denne periode iltfattigtog under tryk. Det tager minimum 20-30 millioner år før det bliver til det, vi i dag kender som rav. Man regner med, at der i Østersøområdet årligt findes ca. 500.000 kg rav, og at dette vil fortsætte mange år fremover, så det må have været enorme mængder harpiks, der har forladt de gamle træer.

Når harpiksen løb ned af træstammen, skete det, at der sad et insekt, som det løb over, og som derved blev indfanget i harpiksen. Vi kan også være heldige i dag at finde rav, hvor vi kan se insekter i. Hvis vi saver et sådan stykke igennem, vil vi opdager, at det vi får ud kun er støv, så det insekt, vi ser, er støv, der er samlet så fint, som insektet var engang. Ligeledes kan harpiksen, da den løb, ned have fanget noget mos, nogle blad- eller barkstykker, som vi også somme tider finder i ravet.