Hvis du er inviteret på børnefødselsdag, kan du naturligvis ikke troppe op uden en gave til barnet. For børn er fødselsdage noget helt specielt, og du kan derfor være helt sikker på, at den vordende fødselar ser rigtig meget frem til alle de gaver, han eller hun skal modtage på den store dag. 

 

Men hvad skal du købe til en børnefødselsdag? Hvis du mangler et par gode idéer og nogle brugbare råd, kan du læse med herunder. 

 

Kreative gaver er et hit blandt børn i alle aldre

Børn er af natur nysgerrige og kreative. De elsker at skabe ting fra bunden og derigennem udforske deres egne evner og verdens muligheder. Derfor er en gave med kreativt indhold ofte et sikkert valg, som barnet vil få mange timers sjov ud af, og som på samme tid vil være med til at udvikle barnets færdigheder inden for det kreative. 

 

Kreativ leg udvikler både hjerne og motorik, og derfor er netop denne type af gave et givende, brugbart og sjovt valg. 

 

Du kan eksempelvis vælge de populære perleplader og medfølgende perler, som er et sikkert hit hos de fleste børn. Det kræver god motorik at få fat i de små perler og få dem sat fast over pladens små nåle, og det er derfor en aktivitet, som vil styrke muskler og koordination i de små fingre. 

 

Mange timers sjov med perleplader 

Det er sjovt at sætte de små perler fast på perlepladen, og det er en anderledes måde at være kreativ på, end barnet kender fra eksempelvis sin malebog. Med et væld af forskellige perler i forskellige farver slipper mulighederne for at sætte kreativiteten fri aldrig op, og dit barn vil derfor altid kunne skabe noget nyt og spændende på sine perleplade. 

 

Her kræver det god fantasi at lade figurer og mønstrer opstå af de små perler på perlepladerne, og barnets fantasi vil derfor også helt naturligt udvikle sig under legen med perleplader. 

 

Du kan vælge de klassiske firkantede perleplader for at give barnet frit spil i forhold til fantasi og leg, eller du kan vælge perleplader med forskellige former som eksempelvis en frø, en prinsesse eller lignende, så barnet har noget at gå ud fra, og så fantasien helt automatisk bliver sat i gang, når barnet ser sine perplader. 

 

Perleplader er også en sjov aktivitet at lave i en søskendeflok eller med venner, da det er rigtig hyggeligt at sidde sammen om den kreative leg på en regnvejrsdag eller i de kolde vintermåneder. 

 

Perleplader er desuden en sjov aktivitet for både drenge og piger, og pladerne kan bruges af børn i mange forskellige aldre. Til de helt små på 3 år, kan du købe specielle perleplader, der passer til store perler, mens du til ældre børn kan købe de klassiske små perler, som kræver fingersnilde at få fat i. 

 

Lige meget alderen vil barnet elske, når det færdige resultat er klart, og barnets forældre finder strygejernet frem for at forevige barnets kreative udfoldelser.