Det er sødt, når lokkerne vokser på de små børn i hjemmet. Men der kommer et tidspunkt, hvor børnene er nødt til at blive klippet for at få styr på de vilde pjusker. Denne situation kender de fleste forældre ganske udmærket. Det er nemlig en træls en at stå i! For mange børn har skræk for frisørsaksen eller kan simpelthen ikke sidde stille. Heldigvis findes der en løsning, så du kan få trimmet den lille skurk.

Børnefrisør?

Ja, den er god nok. Der findes specifikke børnefrisører. Det er nemlig et område, der er stigende fokus på herhjemme. For børn skal – præcis som alle andre – klippes fra tid til anden. Derfor er flere og flere saloner begyndt at dygtiggøre sig i de her fysisk mindre, men ofte mere krævende kunder. Det kan nemlig kræve tricks og erfaring at mestre børneklippet.

Hvordan foregår det så?

En børnefrisør er ofte en helt almindelig frisør, hvor der er en eller flere blandt de ansatte, som udmærker sig i at klippe børn. En stor del af at klippe et barn består dog i at man kan komme hurtigt på bølgelængde med dem. Det vigtigste er nemlig at etablere et sjovt, spændende og ikke mindst trygt miljø. Sker dette ikke, vil barnet ikke have lyst til at få klippet sit hår af en fremmed med en farlig saks. Men har frisøren gode pædagogiske egenskaber og kan sætte en god tone fra første sekund, så er halvdelen af arbejdet næsten gjort.

Bestil tid helt som du plejer

Bare rolig, børneklip koster næsten altid det samme som almindelige klipninger. Du kan booke børneklip i Kolding, hvis du vil give dit barn en god oplevelse og en flot frisure, som passer til ham eller hende. 

Børneklippet kan kræve en smule mere tålmodighed som forælder, men har du først fundet dig en god frisørsalon til børn, så bliver det ofte kun bedre for hver gang du går der. Naturligvis i høj grad fordi dit barn lærer stedet og frisøren at kende. Der er med andre ord også en træning i det, som går ud på at øve og gentage.